Hoved på bloggen

tanker og gode råd om hvordan man kan etablere gode adgangsforhold

To turistbyer med potentielle til yderligere turisme udenfor højsæsonen

I går lørdag var jeg i Thyborøn og Lemvig på presseopgave for FERIEaktivitet.dk, hvor vi skulle lave nogle artikler om nogle af de turiststeder der er i de to byer

Begge byer har potentiellet for at kunne tiltrække sig mere turister udenfor højsæsonen, således at også de ydre skuldersæsoner kan besættes med turister. 

Der var flere gode eksempler på at man gerne vil de gode adgangsforhold, men hvor de kunne være udført meget bedre. 

Lemvig kommune, som rummer både Lemvig og Thyborøn, har udviklet en app som fås både på Appstore og Playstore, der viser hvor der er parkeringspladser. En god app som også viser hvor der er gode handicapparkeringspladser

Flot udsigtsplatform med rampe

I det nordvestlige del af Thyborøn har man valgt at etablere en god stor udsigtsplatform med udsigt over Thyborøn kanal. Her er der etableret en god rampe med fast køreunderlag så også dårligt gående og kørestolsbrugere kan komme op på denne. Men man har glemt at etablere en handicap parkeringsplads lige ved denne rampe

Jeg har indtil videre ikke kunne finde noget om denne udsigtsplatform med de gode adgangsforhold på noget webmedie der omhandler Thyborøn. Dette er et godt skoleeksempel på hvorfor det er vigtigt at markedsføre disse gode adgangsforhold på nettet, således at personer med funktionsnedsættelse som dårligt gående og kørestolsbrugere også kan finde frem til aktivitetsstedet på det enkelte turismested.

28% flere turister når der er gode adgangsforhold

En større italiensk undersøgelse viser, at hvis et turistområde udfører gode adgangsforhold, så vil det kunne tiltrække en hel del flere turister. Disse vil især besætte skuldersæsonerne og tilmed medbringe ekstra folk med dem, og dermed have et øget dagsforbrug på det enkelte område.

Undersøgelsen viser, at det kan give op til ca 28% flere turister, når der er gode adgangsforhold. Disse gæster vil tilmed være mere trofaste, da de ved at adgangsforholdene er i orden, så de sagtens kan nyde deres ferie det pågældende sted. 

Men for at disse potentielle turister kan finde frem til at der er gode adgangsforhold i det pågældende område, så kræver det også at man sørger for at der dels er gode adgangsforhold til at kunne benytte det enkelte webside men også de rette informationer på websiden om de gode adgangsforhold. 

Hos HandicapVenlig.dk er det netop dette vi kan hjælpe dig med vejledning om hvordan du sikker dig disse oplysninger om gode adgangsforhold når ud til denne turismesegment.

Websider, der finansieres med min 50% af offentlige midler eller som har karakter af offentlighedens interesse er også omfattet af webtilgængelighedsloven, der betyder at den skal være med god adgangsforhold i minimum klasse AA som standarden indenfor området angiver. Standarden har forskellige parameter som bruges til at etablere god adgangsforhold på webside også kaldet god webtilgængelighed

Godt eksempel på gode handicapforhold

Et af de gode eksempler, hvor der er tænkt på gode handicapforhold er SeaWar museum, som har etableret flisebelægning, hvilket betyder at der er fast underlag rundt om deres bygning. Det faste underlag har stor betydning for dårligt gående og kørestolsbrugere, så de nemmere kan bevæge sig der. 

Der er også nogenlunde god beskrivelse på deres webside om handicapforhold, dog begår museet en stor fejl. Det er at der kun kan betales med betalingskort, hvilket ikke er lovligt ifølge dansk lovgivning da det skal være muligt at kunne betale med kontanter. Ikke alle med handicap har betalingskort, og afskæres derfor fra at kunne komme ind på museet.

Når du benytter HandicapVenlig.dk som din partner i hvordan du etablerer gode adgangsforhold, så er dette også et af de mange punkter vi gennemgår så du kan sikker dig god adgangsforhold, således at du også kan tiltrække dit sted flere turister, der har behov for specielle forhold. Som jeg tidligere var inde på i denne artikel, så ønsker mange af disse at benytte skuldersæsonerne og dermed kan du sprede turisme på dit sted over længere perioder end blot at skulle fokusere på højsæsonen.

Kikker man så på Jyllandsakvariet (se artikel coverfoto), der ligger lige over for Sea War museet i Thyborøn, så skal folk parkere på en grusbelagt parkeringsplads. For nogle kan det være besværligt at gå på, dog skal det siges at denne grusbelagte parkeringsplads er nogenlunde at gå på, selvom der er en del sten som skal betrædes.  

På stedets webside skal man dog lede noget for at finde frem til handicapforhold. 

Handicaptoiletter med udfordringer

Et af de gode eksempler vi fandt var havnebygningen på Lemvig havn, hvor de også havde bygget et fint handicaptoilet, som også lovgivningen påpeger at der skal opføres i nye bygninger. 

Men ude fra havneområdet var der kun trapper, og ingen advisning om hvordan man kunne komme op ad en rampe til handicaptoilettet. Efter lidt søgen viser det sig at en dårligt gående eller kørestolsbruger skulle hele vejen rundt om den relative lange bygning før man fandt en rampe, der fører op til handicaptoilettet. Ved trappen var der ingen henvisning til netop denne rampe. 

Et andet eksempel på at man har udvist interesse for at etablere gode forhold for handicappede som skal bruge et handicaptoilet er den toiletbygning, der er etableret lige syd for Sneglehuset i Thyborøn. Der er fine fliser rundt om bygningen, men så hører også de gode adgangsforhold op, da der er kuperet græsareal fra parkeringspladsen til toiletbygningen. 

Har du spørgsmål til hvordan du kan komme igang med at få etableret gode adgangsforhold så tøv ikke at kontakte mig på telefon 60896379 eller skriv på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

 

INFORMATION

HandicapVenlig.dk tilbyder vejledning om handicapvenlige adgangsforhold overfor især steder med offentlig adgang, så handicappede kan også kan benytte stedets fysiske sted og/eller webside.

Min vejledning omfatter hvordan du skaber såvel god fysisk som psykisk adgangsforhold, så du kan få fat i en større potentiel kundegruppe, når forholdene er i orden. Ligeledes kan jeg hjælpe jer med at gøre jeres webside handicaptilgængelig efter WCAG 2,1 standarden, ADA og Section 508

Let’s Get Social